Mille ♥

Det sidste billed jeg har, af mig og min hund.

Desværre også det sidste billed, jeg nogensinde vil få. 

Jeg er ikke længere hundeejer. Officiel har jeg aldrig været det, for du kan ikke underskrive meget som 12 årig eller 15 årig. Hun har været der gennem tykt og tyndt, og hun har været en ubeskrivelig støtte gennem mit hav af op og nedture fra da jeg boede hos min mor, til jeg mistede min mor, til jeg kom hjem fra efterskole og da jeg skulle overleve gymnasiet. 

Nu er hun der ikke længere. Det blev til 8 gode år sammen med hende, og hun blev 9 år gammel. Det er jo en fin alder for en hund, så jeg kan ikke klage. Jeg har altid vidst, at denne dag ville komme. Men derfor gør det stadig ondt. Hun var trods alt min hund! 

Jeg håber, at der er et liv efter døden. For min hund ville være henrykt over, at se min mor igen. Og min mor ligeså. 

Sød tanke, selvom den er naiv, ikke sandt?