29.06.2011

Kan i huske de nye bøger?

I kan sikkert ikke huske, at jeg for lidt over en måned siden købte nye bøger, vel? Der var ikke ret mange der fulgte min blog, men jeg vil alligevel vende tilbage til dem.

Bogen "Om at være kone i Saudi Arabien" har jeg læst færdig. Jeg vil varmt anbefale den!
Den handler om forfatterens tid i Saudi Arabien, hvor hun fortæller om egne oplevelser og samtidig kommer med de fineste person fortællinger om de mennesker hun møder på hendes vej. Den er ærlig, let læselig og på ingen måde tung eller for meget. Ganske simpel bog, til en god pris. Den koster ca mellem 60-80 kr de fleste steder, og kan fx købes i mange DSB kiosker. 

Den første bog jeg gik i gang med at læse var "Ondskab". Jeg lagde den fra mig og to før nævnte bog i stedet. I går forsøgte jeg så at læse den igen. Men efter 5 sider måtte jeg simpelthen opgive.
Bogen er skrevet af Ruth Evensens datter, og skulle handle om livet i Faderhuset samt historien om, hvordan hun kom ud af det hele. Jeg synes selv det lød som en utrolig spændende bog, men .. Jeg kan ikke læse den.
Jeg måtte stoppe da jeg læste, at hun så en lys skikkelse som måtte være Jesus. Hvorefter hun tre dage senere så en mørk skikkelse der var satan selv, som hun jagede væk.
Jeg er et troende menneske, men det blev alligevel for meget for mig. Jeg måtte ligge bogen fra mig, og tvivler på at jeg nogensinde får den læst færdig. Desværre. Den kunne ha' været så interessant!

Den sidste bog "Fjenden i os selv" er jeg endnu ikke gået i gang med at læse. Det er en fiktiv historie, baseret på rigtige love i Sverige. Den skulle sætte spørgsmålstegn ved al den terrorlovgivning der er blevet lavet, og jeg glæder mig faktisk rigtig meget til at læse den. Jeg regner med den bliver en rejsekammerat til USA måske. Det må vi se på. Ihvertfald lover jeg at vende tilbage med min mening om den sidste bog!


Uh, nye billeder på dA i øvrigt.
Hvad synes du?

2 kommentarer:

  1. Jeg faktisk egentlig godt at læse "Ondskab", tror det kunne være en fed oplevelse at læse :)

    SvarSlet
  2. Du må låne den eller købe den hvis du lyster..
    Jeg tror simpelthen ikke, at jeg nogensinde får den læst :P

    SvarSlet