11/09/2011

Vesterhavet ..


Vesterhavet.
Der findes intet sted på jorden, som har så beroligende en effekt på mig. Det er her hvor vinden og bølgerne til enhver tid kan overdøve alle mine tanker. Det er her jeg med sikkerhed, kan give slip og slappe af i skulderne. Det er stedet, som altid har en positiv indflydelse på mig.
Jeg tror aldrig, at jeg er gået derfra, uden at have det bedre end da jeg kom.

Mange kommer med rosende ord om Vesterhavet, men for mig vil den altid være noget helt specielt.
Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange timer jeg har brugt på at drukne min tanker i vindens larm. Det er nærmest som om, at Vesterhavet er mit rigtige hjem. For har jeg ikke været ved havet når jeg er hjemme, så har jeg ikke været helt hjemme. Det hører sig bare til - også selvom jeg desværre må undvære Mille nu.
Det er på turene langs havet, at der skete en forandring i mig. Her har jeg grædt, haft det sjovt, råbt højt og oplevet et par af de der øjeblikke som bliver skønne livstids minder. Jeg har skældt min hund ud, ledt panisk efter hende, leget med hende og alle de pinde hun nu kunne finde samt nydt et øjebliks ro bare med hende siddende ved siden af mig - altså lige indtil der kom en måge eller noget selvfølgelig!

Vesterhavet er også stedet, hvor tankerne blev sat på plads. Det er her der kom ord på mine følelser, og som derefter blev startskuddet til min første blog på Arto. Vesterhavet er også stedet, der gav mig lyst til at tage billeder. For jeg ville vise verden, hvor smukt et sted kunne være - helt ned til mindste detalje. Det var her jeg for alvor fik lyst til at fange de små ting med mit kamera, fordi de små detaljer så nemt bliver glemt, når man går over vejen og igen træder ind i hverdagens stress og jag.

Der er intet sted i verden, der betyder det samme for mig som Vesterhavet.
Det er mit hjem. Her ligger mange timer med blandede følelser begravet.

2 kommentarer:

  1. Hvor er det smukt skrevet. Lige stykket om Mille minder mig om de lange gåture, som jeg plejede at tage Max med på henne i den "store" skov i et par timer. Det var så befriende bare at gå der i sine egne tanker, nyde stilheden og udsigten, men at man stadig havde én at dele det hele med - også selvom Max nok ikke nød det på samme måde som jeg.

    SvarSlet
  2. Mange tak Michelle! :)
    Min hund var helt vild når hun kom på stranden eller i skoven. Der var så mange dufte fra andre dyr samt harer eller sådan noget. Min hund var engang mega tæt på at æde halen på en fasan fx!
    Min hund har garanteret haft det sjovere end mig :P

    SvarSlet