17/09/2011

En lørdag der føles som en søndag!

Her  sidder jeg så. Vejret er til en forandring noget der passer til mit humør (Jeg skal ellers lige love for at det er noget der er set sjældent denne sommer!). Jeg stirrer på min MiKS opgagve, og ved sgu ikke helt hvordan jeg skal gribe den an. En milliard tanker fylder mit hoved, og opgaven drukner i dem - samt tvivl. For jeg kan sidde og gøre mig selv i tvivl om, hvorvidt opgaven overhovedet er forstået rigtigt - og den er psyko simpelt formuleret. Jeg har bare stirret mig blind. Fuldkommen.

Humøret er heller ikke på toppen i forvejen. Hvorfor ved jeg ikke helt, men et eller andet driller mig. Det er lidt træls, men jeg forventer alt det triste forsvinder ligeså snart jeg skal på rustur på mandag!
Det skal nok blive fantastisk! Skulle jeg - mod forventning - være lidt kedelig, så er det tæt på havet. Det er ikke Fyrklit, men det kan sikkert godt bruges.

I går blev jeg nemlig ramt af noget, som ellers aldrig rammer mig. Hjemve.
Og pludselig sad jeg sent fredag aften og bandede over, at jeg ikke kunne tage ned til havet. Får når jeg får hjemve, er det ikke huset på Kærtoften jeg savner. Nej, det er de mange timer jeg plejede at tilbring med min hund på stranden. Det er det jeg savner mest, når jeg endelig savner hjembyen. Fordi Hirtshals i sig selv, er jo ikke meget at prale af. Men havet er en ting jeg til evig tid kommer til at mangle.
Men det ved i måske allerede, eftersom det ikke er længe siden, at bloggen handlede om Vesterhavet!

Jeg tror jeg vil forsøge at vågne lidt op, og så skal jeg vidst i gang med den der MiKS opgave på en eller anden måde. Jeg har godt nok til d. 26, men det gør jo ikke noget man tænker lidt frem!

2 kommentarer:

  1. Forstår virkelig hvad du mener! Jeg har nogen gange gået ned på havnen her i Odense bare for at komme i nærheden af noget der hedder strand (ved godt en havn overhovedet ikke kan sammenligne, men er det tætteste her i byen) Og gud hvor jeg dog har savnet Vesterhavet! Jeg har sikkert ikke gået så mange ture ved havet med min hund som du har, men havet har også ofte været en af de steder hvor jeg bare kunne sidde i stilheden og bliver tabt i mine tanker.. Hjemve.. suk!

    SvarSlet
  2. I det mindste er jeg ikke den eneste der har svært ved mine nye omgivelser :P
    Ej, hjemve stinker. Der er bare et eller andet nærmest magisk over Vesterhavet, som bare ikke kan erstattes.

    SvarSlet