27.09.2011

En kort smut hjem!


I går var jeg en kort smut forbi Hirtshals i forbindelse med et skønt tandlægebesøg.
Bemærk ironien. Jeg hader virkelig tandlæger. Men jeg har en flink tandlæge i Hirtshals, så jeg tør ikke skifte, efter jeg erfarede, hvor katastrofalt det var at skifte læge! Så har jeg også en god undskyldning for at komme hjem af og til, og det kan man altid bruge! Det er lidt dyrt, men min rare brormand værdsætter at jeg besøger tandlægen, så han hjælper med det økonomiske - som han altid gør!
Nok om det!

Tandlægen havde kun rosende ord om mine ellers lettere skæve tænder. Derudover fik jeg - som altid -  fjernet tandsten (Hvorfor er det, at det skal være så skide ubehageligt, at få fjernet tandsten?). Derefter gik turen hjem til kage og bare lidt snak om alle de kommende familie fødselsdage. Vi fandt ikke ud af så frygteligt meget, men jeg fik ideer til fødselsdagsgaver til folk! Det er trods alt ret imponerende, for det er alle de vanskelige der har fødselsdag her i oktober måned. Det værste er, at når man har klaret den udfordring, så kommer julen luskende rundt hjørnet. Life is awesome, right?

Billedet er det syn der mødte mig på vejen hjem fra Hirtshals efter en ellers lang og regnfuld eftermiddag. Jeg har flere billeder af den flotte himmel, og de kommer nok på et tidspunkt. For ordene er ret få for tiden, selvom tankerne vælter rundt inde i mit hoved. Så når alting er for rodet, så er det bare nemmere at dele nogen billeder med jer! Det håber jeg ikke får jer til at flygte, for det ville jeg da være ked af.

3 kommentarer:

  1. Det er et utroligt smukt billede, Maria!

    SvarSlet
  2. Jeg flygter ingen steder. Du skriver og poster bare billeder lige så tosset du vil ;) & rigtig flotte billeder. Håber også snart at jeg kan finde tid til at komme ud med kameraet - men har bare så frygtelig travlt, suk.

    SvarSlet
  3. Mange tak Tina! :)

    Det lyder godt Michelle! Du er også blevet en skøn trofast læser efterhånden! :)
    Og tak for de rosende ord :)
    Og ja, tiden mangler sgu af og til!

    SvarSlet