01.09.2011

Studiestart ...

Ja, hvad siger man så om sin første dag på humanistisk informatik?
Det er sgu et godt spørgsmål!

Jeg kunne komme med en lang detaljeret beskrivelse, hvilket jeg egentlig også havde startet på. Men man skulle sgu nok ha' været der alligevel, og det var i jo ikke.
Jeg kan gøre det ganske kort og sige, at jeg har døjet med ondt i maven og ondt i hovedet, hvilket gjorde formiddagen og eftermiddagen lidt længere end hvad sjovt var. Her til aften kæmpede jeg mod begge dele og tog med til velkomstfesten på O'Leary's, hvor buffeten var ret skuffende, men selskabet overraskende godt! Der gik dog ikke længe før jeg begyndte at få nældefeber, og her ved 23 tiden blev jeg hentet af ham den søde kæreste af min, så jeg kunne komme hjem og få en allergi pille og noget søvn!

Men trods plagerne i løbet af dagen, så har selskabet været så godt at det vidst går lige op. Ihvertfald går jeg kun i seng med en øv følelse fordi jeg måtte droppe festen for at få en allergipille. Hvornår mon jeg lærer, at jeg ALTID skal have de piller med mig? Suk!

I morgen står den vidst på flere taler, nogen øvelser (???) og klassens time/fredagsbar.
... Overskueligt!

Forhåbentlig betyder det også, at jeg har god tid til at fikse billeder til dA og bloggen her.
Jeg mangler faktisk stadig at sortere den milliard billeder jeg har fra hvalturen. Der er nok ingen af dem, der er specielt interessante for jer. Det var også en "Man-skulle-ha'-været-der" situation!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar