29.04.2011

Ro

Kender i det, når man føler sig helt ved siden af sig selv?
Selv når man sidder ned er der en uro og ubehagelighed i kroppen.
Hvorfor er det så svært bare at slappe af!

24.04.2011

Skoven vs. Vesterhavet

Jeg elsker Vesterhavet.
Jeg har altid hadet min hjemby Hirtshals. Det er ikke en by, som jeg kan se mig selv vende tilbage til. Alligevel kan jeg godt se mig selv få et sommerhus et sted mellem Hirtshals og Tornby. Et sted hvor jeg kan gå med en hund i flere timer, og bare nyde duften og lyden af havet.

Grunden til dette fremtids sommerhus er i mine tanker, er fordi vi var i skoven i påsken. Henriks forældre bor tæt på en masse skov, hvor vi var ude et par gange i påsken. Små kryb og frygten for tæger fik mig til at tænke på Vesterhavet. Der er ingen grund til at være bange, for jeg kravler aldrig i klitterne uden mine ben er dækket til alligevel. Desuden manglede larmen fra havet. Roen i skoven var meget rar, men larmen fra havet gør, at når man kommer hjem er der ro der. Det er faktisk meget sjovt at tænke lidt over.

Alligevel håber jeg at kunne kombinere det en dag.
Jeg render stadig rundt med drømme om en gård med heste, samt katte og hunde over det hele. Ferie ved Vesterhavet, hvor man kan gå flere timer og lege med hundene. Bare et idyllisk liv i det hele taget.
Men det drømmer mange jo om. Spørgsmålet er, om det kan lade sig gøre.

Men hvad et livet uden drømme?

18.04.2011

Der sker ikke så meget!

Årh, det har bare været det mest fantastiske vejr i dag!
Jeg er helt ked af, at jeg var i Hirtshals i går i stedet for i dag. Men Per skulle jo arbejde de her dage, og var jeg taget afsted i dag havde jeg ikke set Natacha! Så livet er godt, og det må jeg ikke glemme. Jeg hænger lidt mere med hovedet i dag, men jeg er stadig i godt humør. Godt påskevejr, besøg hos Henriks familie og lidt af min familie ... Det bliver næsten ikke mere fantastisk, vel?
Og så alligevel. 1. maj meget snart, min fødselsdag, den fødselsdag jeg holder for pigerne og pludselig er det vel tid til USA! Det værste ved den kommende sommer bliver faktisk de nye studenter.
Det var meningen at mit friår skulle være fantastisk og oplevelsesrigt, og det kan man sgu ikke helt sige, at det har været! Så snart må jeg erkende, at et helt år er gået med alt for meget tristhed, og alt for lidt sjov. Og det bliver hårdt at se de nye studenter, når jeg selv ville gøre næste hvad som helst, for at genopleve min studenteruge. Lettelsen og følelsen af frihed. Mange påstod, at jeg ville savne gymnasiet. Jeg har savnet struktur i nogen perioder, men jeg savner faktisk kun det sociale på gymnasiet ellers. Og ikke så meget som sidste år.
Jeg føler mig stadig lettet. Jeg kan bare ikke gå rundt med min mega awesome hue mere. Tsk!

Til sidst vil jeg dele et billed med jer. Det er mit billed oveni købet!
Det her er ikke en billedblog, men jeg er blevet ret glad for det her billed, så jeg deler det lige med jer her også! Det dør i nok heller ikke af. Jeg har to læsere, så ... what's the worst thing that can happen?

Nogen af jer der kender navnet på denne blomst egentlig?

Nå, det ser ud til at der snart er aftensmad. Damn, jeg har en dejlig kæreste der står og laver mad til mig hver dag! :)

17.04.2011

SuckerPunch

Jeg var i biografen her i weekenden for at se filmen SuckerPunch.
Jeg ved ikke om du har set den, men jeg vil varmt anbefale den. Egentlig havde jeg forestillet mig en lidt sjov film med en masse *BANG BANG* og eksplosioner & stuff. Men filmen tog bogstavelig talt røven på mig, og slog mig godt omkuld. Citaterne i filmen var skønne, og meget tankevækkende faktisk. Noget jeg bestemt ikke lige havde regnet med, men på ingen måde havde noget i mod.

*SPOILER ALERT!*
Ja, drop resten af denne blog, hvis du vil se filmen.

For min plan er at fremhæve det sidste der bliver sagt i filmen. Det fik mig til at sidde fuldstændig lamslået tilbage, og tænke en masse ting igennem. Jeg kunne sige en masse, som du alligevel ikke helt vil forstå. Så jeg vælger blot at smide citatet ind, og lade den stå til dig.

Who honors those we love for the very life we live? 
Who sends monsters to kill us ... and at the same time sings that we'll never die?
Who teaches us what's real ... and how to laugh at lies? 
Who decides why we live ... and what we'll die to defend?
Who chains us ... and who holds the key that can set us free?

It's you. 

You have all the weapons you need. Now fight! 


... Og jeg gik ud fra biografsalen med en følelse af, at nu var jeg klar til at kæmpe.
Det var en overskuds film. Citatet sidder fast i mig. Forhåbentlig sidder det fast i mig længe endnu, for det giver mig virkelig lyst til at kæmpe.
Se den!

15.04.2011

Underholdning til den hjemmegående ..

Uh, Photoshop!
Du kære program som jeg stadig er elendig til at bruge ... men jeg kan meget snart lege med dig igen!
Det glæder jeg mig til. Jeg er jo blevet hjemmegående efter en brat slutning i aktivering i går. Så nu skal jeg jo forsøge at holde mig i gang! Det bliver sgu nok svært, men med photoshop ved min side kan det vel ikke gå helt galt. Med lidt held kan det puste nyt liv til min kreativitet, så jeg kan komme ud og fotografere hele verdenen!
Eller ... måske bare nogen steder her i Aalborg eller hjemme i Hirtshals. You get the point!

Forhåbentlig kan jeg også lave en ny header til min blog så!

14.04.2011

Hvad gør man så?

Det gør simpelthen så ondt på mig.
Jeg var så glad der i februar måned. Jeg så hende smile, være glad og hendes glæde smittede endda mig! Aldrig nogensinde havde jeg set min veninde sådan, og det varede desværre også alt for kort tid. Ham der fik hendes smil frem, blev til en helt anden person. Nu er han en plage, og står til at ødelægge mere end han nogensinde har gjort godt.
Det er så hjerteskærende synes jeg. Det var jo for fanden hendes tur til at være glad nu!
Men i stedet er det hele blevet endnu en kamp i rækken for hende. Endnu en kamp hun skal kæmpe sig ud af, og overkomme efter bedste evne. Alt sammen fordi livet åbenbart ikke har været uretfærdigt nok.

Jeg er glad når mine veninder er glade, og jeg er ked af det når de har det dårligt.
Lige nu er det hjerteskærende at høre, hvordan min veninde skal kæmpe sig igennem det hele igen igen. Alt sammen mens en anden veninde har svigtet mig. De var ellers dem der havde størst indflydelse på mit humør.
Jeg kunne mærke deres glæde og deres sorg.

Det er fandme svært nogen gange!

13.04.2011

En blog mere til samlingen ..

Jeg er stadig meget i tvivl om, hvad jeg skal bruge denne blog til. Egentlig oprettede jeg den til, at øve mit engelske lidt. Men jeg gider ikke skrive på engelsk, og jeg overvejer desuden - igen - at læse humanistisk informatik i stedet for alt muligt andet fancy. 

Men hvad skal jeg så med denne blog?
Jeg aner det ikke. 

Jeg ved det virkelig ikke.