24/04/2011

Skoven vs. Vesterhavet

Jeg elsker Vesterhavet.
Jeg har altid hadet min hjemby Hirtshals. Det er ikke en by, som jeg kan se mig selv vende tilbage til. Alligevel kan jeg godt se mig selv få et sommerhus et sted mellem Hirtshals og Tornby. Et sted hvor jeg kan gå med en hund i flere timer, og bare nyde duften og lyden af havet.

Grunden til dette fremtids sommerhus er i mine tanker, er fordi vi var i skoven i påsken. Henriks forældre bor tæt på en masse skov, hvor vi var ude et par gange i påsken. Små kryb og frygten for tæger fik mig til at tænke på Vesterhavet. Der er ingen grund til at være bange, for jeg kravler aldrig i klitterne uden mine ben er dækket til alligevel. Desuden manglede larmen fra havet. Roen i skoven var meget rar, men larmen fra havet gør, at når man kommer hjem er der ro der. Det er faktisk meget sjovt at tænke lidt over.

Alligevel håber jeg at kunne kombinere det en dag.
Jeg render stadig rundt med drømme om en gård med heste, samt katte og hunde over det hele. Ferie ved Vesterhavet, hvor man kan gå flere timer og lege med hundene. Bare et idyllisk liv i det hele taget.
Men det drømmer mange jo om. Spørgsmålet er, om det kan lade sig gøre.

Men hvad et livet uden drømme?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar