Nogen af jer har jo fulgt mig længe, og måske kan i huske, da jeg i sommers blev korthåret. Det var lidt en omvæltning, og for første gang nogensinde gik jeg fra frisøren og var lidt i tvivl om mit valg. Det blev meget kort, også kortere end jeg havde forventet. Måske fordi min tidligere frisør altid har sat en grænse for mig, som var længere end jeg havde regnet med.
Anyways! Jeg kan godt lide at have kort hår. Men når jeg har kort hår, finder jeg seje måder at opsætte langt hår på. Hvor det så går op for mig, hvor langt mit hår egentlig har været - før jeg klippede det af. Billeder kan afsløre sådan noget!
Men når jeg har langt hår gør jeg ingenting med det. Jeg synes det er tungt og trist, og jeg vil gerne have det klippet af - og i sommers gjorde jeg det så. Igen. Kortere end regnet med.
Det er lidt irriterende, ikke? At sidde her med mellemlangt hår, og være sur på sig selv fordi man klippede det lange af. Men hvad der er endnu mere irriterende er den viden jeg har fra tidligere, som ved vil forfølge mig igen. Ergo, når mit hår endelig er langt synes jeg bare det er langt, tungt og trist.
Det er altså lidt fjollet ..
Men når jeg skriver min bachelor - siger hun dagen før sit 1. semesters projekt - så skulle jeg have langt hår igen. Ret langt hår endda! Forhåbentlig ligeså langt som jeg havde det i 3.g inden jeg klippede det af. Og til den tid håber jeg, at nogen lærer mig at sætte mit hår op. Bare sådan jeg ikke klipper det af igen med det samme!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar