28.09.2011

I had a bad day ..

I går var det virkelig ikke min dag! Der var en masse små ting, som bare gjorde dagen til et mareridt - især nedbruddet hos 3, der gjorde jeg ikke kunne sende sms'er eller ringe. Det var lidt upraktisk.
Så jeg var træt da jeg kom hjem, og en smule irriteret for at sige det mildt. Jeg ringede til kæresten fra fastnet telefonen - tænk man stadig får brug for sådan noget gøjl - og jeg sagde jeg ville dukke op til aftenens UNF foredrag om Pixar.
Billedet er fra UNF Aalborg


Jeg tegner ikke eller animerer eller noget i den dur, men jeg slugte det hele til mig alligevel. Synes arbejdsprocessen er vildt interessant at høre om, og præcis som ekstra materialet på hvilken som helst Disney eller Pixar dvd, sidder jeg og lytter og bliver dybt fascineret af processen og alt det arbejde de laver. Det er fantastisk!

Og sådan blev en egentlig ret dårlig dag alligevel reddet!

27.09.2011

En kort smut hjem!


I går var jeg en kort smut forbi Hirtshals i forbindelse med et skønt tandlægebesøg.
Bemærk ironien. Jeg hader virkelig tandlæger. Men jeg har en flink tandlæge i Hirtshals, så jeg tør ikke skifte, efter jeg erfarede, hvor katastrofalt det var at skifte læge! Så har jeg også en god undskyldning for at komme hjem af og til, og det kan man altid bruge! Det er lidt dyrt, men min rare brormand værdsætter at jeg besøger tandlægen, så han hjælper med det økonomiske - som han altid gør!
Nok om det!

Tandlægen havde kun rosende ord om mine ellers lettere skæve tænder. Derudover fik jeg - som altid -  fjernet tandsten (Hvorfor er det, at det skal være så skide ubehageligt, at få fjernet tandsten?). Derefter gik turen hjem til kage og bare lidt snak om alle de kommende familie fødselsdage. Vi fandt ikke ud af så frygteligt meget, men jeg fik ideer til fødselsdagsgaver til folk! Det er trods alt ret imponerende, for det er alle de vanskelige der har fødselsdag her i oktober måned. Det værste er, at når man har klaret den udfordring, så kommer julen luskende rundt hjørnet. Life is awesome, right?

Billedet er det syn der mødte mig på vejen hjem fra Hirtshals efter en ellers lang og regnfuld eftermiddag. Jeg har flere billeder af den flotte himmel, og de kommer nok på et tidspunkt. For ordene er ret få for tiden, selvom tankerne vælter rundt inde i mit hoved. Så når alting er for rodet, så er det bare nemmere at dele nogen billeder med jer! Det håber jeg ikke får jer til at flygte, for det ville jeg da være ked af.

24.09.2011

Efterår


Løvernes Konge - ENDELIG!

Jeg faldt over en reklame for Løvernes Konge i dag, og jeg skrev med det samme til Carina.
Vi lavede en aftale om at dele filmen, ligesom vi gjorde det med Tangled da den udkom. Desværre er Løvernes Konge noget dyrere, men vi måtte eje den alligevel. I samme omgang aftalte vi, at hun kunne kigge forbi her til aften for lidt fredags hygge. Jeg er lidt smadret de her dage, så en aften i sofaen virkede mest overskueligt, men det er bare så kedeligt alene alligevel.
Så hun kom med kød, og vi aftalte at spise Sloppy Joes. Men det var bare ikke helt nok. Så vi kiggede på hinanden, og vi aftalte at gå i Føtex efter Løvernes Konge. Så en gåtur på en halv time senere, var vi en film rigere. Og min konto har aldrig nogensinde haft et større underskud end den har lige nu.

Så aftenen er blevet brugt på at se denne storslået film. Jeg kan huske overraskende meget af filmen - og af sangene. Det er faktisk en smule uhyggeligt, at jeg kan huske så meget af den.
På trods af, at jeg kunne huske den, så har jeg alligevel brugt en hel aften på, at være fortryllet af denne film. Jeg har set filmen, lyttet til sangene igen og set ekstra materialet. Filmen er bare fantastisk!

Hvilken sang er egentlig jeres ynglings fra filmen?
Min har altid været "Be Prepared". Det er meget atypisk for mig, at jeg bedst kan lide skurkens sang, men den er bare catchy! Både musikken, koret og selve scenerne er bare så flotte. Tænk at en skurk kan udføre en sang så godt - og tænk at jeg helst vil høre den på engelsk, selvom filmen er fra 1994! Det er meget svært at vende sig af med de stemmer man er vant til, men sangen er bare den tand bedre på engelsk!


22.09.2011

Blåhvaler ..

Jeg sidder og ser programmet "Last Chance to See" på DR HD.
Denne gang er de ude for at spotte blåhvaler, hvilket de er et par dage om at finde. Det får mig til at føle en anelse heldig. Jeg har slet ikke tal på. hvor mange vi så, da vi var ude og se hvaler. Det var så storslået! Det var virkelig en stor oplevelse!
Tænk at jeg har været så heldig, at se flere blåhvaler på en blot tre timer lang tur.


 Hvis i nogensinde får chancen, så udnyt den.
Det er en storslået oplevelse når man står på båden!


21.09.2011

Jeg er lidt træt ...

Jeg tror ikke, at jeg nogensinde har drukket så meget på to døgn før.
Jeg tror ikke, at jeg nogensinde har fortrudt, at jeg er gået for tidligt i seng.
Jeg tror ikke, at jeg nogensinde har danset så meget i mine hæle før.
Jeg tror ikke, at jeg nogensinde har været så træt før.
Jeg tror ikke, at nogen fester kan overgå de to jeg har været med til mandag og tirsdag.

Men jeg ved med sikkerhed, at jeg kommer til at savne min rus-periode.
For det har sgu været alt for fedt!

18.09.2011

De næste par dage ...

... er der med 99% sikkerhed stille herinde.
I morgen skal jeg nemlig på rustur med mine dejlige hum inf'ere! Jeg glæder mig super meget, og har egentligt ikke den ringeste anelse om, hvad der skal ske mandag og tirsdag! Jeg kommer hjem onsdag eftermiddag engang, men alt efter hvordan de første to dage forløber, så er jeg ikke meget værd der. Men hvem ved! Jeg har jo svært ved at holde mig væk, når det kommer til stykket.

Jeg har nu pakket færdig - på nær toilettasken - og kan konkludere to ting.
- Jeg glæder mig psyko meget til at vise min nye kjole frem fra Guess!
- Jeg måtte desværre efterlade gallakjolen herhjemme, fordi den fylder for meget.

Jeg har desuden været på netbank, som desværre var lidt af en slem skuffelse.
Jeg mangler virkelig meget penge efterhånden, og måneden er langt fra færdig endnu. It sucks!

I må hygge jer de næste to-tre dage!

17.09.2011

En lørdag der føles som en søndag!

Her  sidder jeg så. Vejret er til en forandring noget der passer til mit humør (Jeg skal ellers lige love for at det er noget der er set sjældent denne sommer!). Jeg stirrer på min MiKS opgagve, og ved sgu ikke helt hvordan jeg skal gribe den an. En milliard tanker fylder mit hoved, og opgaven drukner i dem - samt tvivl. For jeg kan sidde og gøre mig selv i tvivl om, hvorvidt opgaven overhovedet er forstået rigtigt - og den er psyko simpelt formuleret. Jeg har bare stirret mig blind. Fuldkommen.

Humøret er heller ikke på toppen i forvejen. Hvorfor ved jeg ikke helt, men et eller andet driller mig. Det er lidt træls, men jeg forventer alt det triste forsvinder ligeså snart jeg skal på rustur på mandag!
Det skal nok blive fantastisk! Skulle jeg - mod forventning - være lidt kedelig, så er det tæt på havet. Det er ikke Fyrklit, men det kan sikkert godt bruges.

I går blev jeg nemlig ramt af noget, som ellers aldrig rammer mig. Hjemve.
Og pludselig sad jeg sent fredag aften og bandede over, at jeg ikke kunne tage ned til havet. Får når jeg får hjemve, er det ikke huset på Kærtoften jeg savner. Nej, det er de mange timer jeg plejede at tilbring med min hund på stranden. Det er det jeg savner mest, når jeg endelig savner hjembyen. Fordi Hirtshals i sig selv, er jo ikke meget at prale af. Men havet er en ting jeg til evig tid kommer til at mangle.
Men det ved i måske allerede, eftersom det ikke er længe siden, at bloggen handlede om Vesterhavet!

Jeg tror jeg vil forsøge at vågne lidt op, og så skal jeg vidst i gang med den der MiKS opgave på en eller anden måde. Jeg har godt nok til d. 26, men det gør jo ikke noget man tænker lidt frem!

16.09.2011

zZzZzZzZz ..

Videnskabsteori. Ikke verdens mest spændende forelæsning skal jeg hilse at sige!
Eller måske er det spændende nok, men forelæseren er ekstremt kedelig. Det er meget søvndyssende at skulle sidde her i to timer og lytte til en mand der med garanti kommer til at tale mig i søvn mindst en gang i løbet af dette år.


Jeg har leget lidt mere med billeder og uploadet en lille håndfuld til dA.
Det er ikke alle der er kommet op endnu, men de kommer! Måske får jeg endda tid til at lege lidt mere i løbet af weekenden. For til en forandring, så sker der faktisk ikke noget i denne weekend! Andet end jeg skal gå i panik over de røde tal på netbank.


14.09.2011

Oh Youtube!

En venindes status opdatering mindede mig om en lettere hæslig sang.
Og som altid er youtube klar til at guide mig videre til musik jeg ellers havde glemt alt om. Jeg sidder her og griner og mindes "gode gamle dage" - og synes jeg ville dele lidt musik med jer.
Enjoy!



Jeg slutter lige af med et totalt sidespring!


13.09.2011

Geminoid

Min dag startede virkelig dårligt.
Jeg startede med at sove over mig, nå meget lidt morgenmad, mangle en madpakke og komme ud i noget virkelig sørgeligt vejr. Forelæsning fra 8.15 til 12 og så øvelser bagefter = lang dag!
Men det var det værd at møde kl. 8 i morges, selvom jeg virkelig havde lyst til at blive hjemme ..


..  For en times forelæsning med en robot, er alligevel noget de færreste kan prale af!



11.09.2011

Vesterhavet ..


Vesterhavet.
Der findes intet sted på jorden, som har så beroligende en effekt på mig. Det er her hvor vinden og bølgerne til enhver tid kan overdøve alle mine tanker. Det er her jeg med sikkerhed, kan give slip og slappe af i skulderne. Det er stedet, som altid har en positiv indflydelse på mig.
Jeg tror aldrig, at jeg er gået derfra, uden at have det bedre end da jeg kom.

Mange kommer med rosende ord om Vesterhavet, men for mig vil den altid være noget helt specielt.
Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange timer jeg har brugt på at drukne min tanker i vindens larm. Det er nærmest som om, at Vesterhavet er mit rigtige hjem. For har jeg ikke været ved havet når jeg er hjemme, så har jeg ikke været helt hjemme. Det hører sig bare til - også selvom jeg desværre må undvære Mille nu.
Det er på turene langs havet, at der skete en forandring i mig. Her har jeg grædt, haft det sjovt, råbt højt og oplevet et par af de der øjeblikke som bliver skønne livstids minder. Jeg har skældt min hund ud, ledt panisk efter hende, leget med hende og alle de pinde hun nu kunne finde samt nydt et øjebliks ro bare med hende siddende ved siden af mig - altså lige indtil der kom en måge eller noget selvfølgelig!

Vesterhavet er også stedet, hvor tankerne blev sat på plads. Det er her der kom ord på mine følelser, og som derefter blev startskuddet til min første blog på Arto. Vesterhavet er også stedet, der gav mig lyst til at tage billeder. For jeg ville vise verden, hvor smukt et sted kunne være - helt ned til mindste detalje. Det var her jeg for alvor fik lyst til at fange de små ting med mit kamera, fordi de små detaljer så nemt bliver glemt, når man går over vejen og igen træder ind i hverdagens stress og jag.

Der er intet sted i verden, der betyder det samme for mig som Vesterhavet.
Det er mit hjem. Her ligger mange timer med blandede følelser begravet.

08.09.2011

Jeg tænker på jer, men har alt for lidt at sige!

Der har godt nok været stille herinde de sidste par dage, hva?
Jeg føler ihvertfald jeg svigter bloggen en smule, men mine døgn er koncentreret omkring søvn, studie og eventuelle fester med et drys af daglige gøremål i lejligheden. Så jeg har ikke så skide meget at sige, vise eller fortælle om. Det hele kører bare derudaf, og jeg glæder mig faktisk en smule til et pusterum her i weekenden.
I morgen er dagen heldigvis kort. En times bibliotekssøgning på AUB, og så ellers gruppearbejde. Jeg har også inviteret min tutorgruppe hjem til mig, men indtil videre er der kun tre der kommer. Så det bliver ikke specielt vildt på nogen måde!
Lørdag går turen hjem til lille Hirtshals, hvor jeg skal sige hej til lidt familie og forhåbentlig nyde duften af Vesterhavet lidt. Jeg har lokket pandaen ud af Henrik, så han er helt uden bil lørdag. Ikke noget der passer ham vildt godt, men jeg skal hjem med min røde kuffert, samt hente en stor sæk og et oppusteligt liggeunderlag. Så jeg havde brug for at låne pandaen! Han kunne desværre ikke komme med hjem, da han har møde lørdag aften.

Så jeg kan heller ikke love, at der kommer meget nyt i løbet af weekenden. Men det bliver nok sådan rigtig hverdag på et tidspunkt igen, og så håber jeg da i hvert fald at i stadig læser med. Lige nu sker der bare så meget, at sengen bliver valgt fremfor bloggen når jeg endelig har tid! Men jeg har det godt, jeg er glad for mit studie og der kommer meget mere på et tidspunkt!

06.09.2011

Her til aften ...

... havde jeg mig en lækker lille date med den kære Aristoteles!
Daten var i form af den yderst fantastiske bog, Poetikken. Sikke dog en fantastisk forfatter (Eller er det egentligt oversætteren man skal være "glad" for?)! Jeg har ihvertfald nydt at jeg missede en landskamp (Som vi til en forandring vandt! Totalt uventet!) til ære for min date med den kære Aristoteles. Det har været en fornøjelse!


Uden de tusser der, samt muligheden for at læse halvdelen af bogen højt, var jeg aldrig kommet til kapitel 20. De sidste 6 må vente til i morgen - eller også må jeg leve uden. Det har været en lang og hård dag i forsøget på at forstå hvad fanden i helvede (Undskyld mit sprog!) den mand har forsøgt at forklare.
Jeg savner helt at læse bogen Ondskab efter den her kamp!

05.09.2011

Hvorfor er det lige ...

... at man bare altid er lidt mere træt om mandagen? 

Det kan umuligt hænge sammen med, at jeg stod op kl. 6 for første gang i over et år!


04.09.2011

Universal studios!

Så gik turen til Universal Studios!
Vi overlevede House of Horror! 
Vi mødte Simpsons foran Kwik-E-Mart!
.. Og jeg fik nyt hår!
 Og vi mødte Shrek!
 Naja og Maria i en meget lang kø til selve Studios turen!
 Star Wagons! 
Vidste i at de kendte faktisk er blevet "nedgraderet" over årerne? Vi kørte forbi nogen huse der i sin tid blev lavet til de kendte, men i dag bliver de brugt til alt muligt andet gøjl. Det er da egentlig lidt sjovt!
 Venstre: Hurtig løsning! En del af stedet blev brændt ned, så i mellem tiden har de så de hurtige løsninger i form af en flad plade der står op!
Højre: Et af de huse der rent faktisk er bygget. Husene er dog meget små derude, bl.a. for at få folk til at se større ud på film. Så dørene er lave og smalle i forhold til virkelighedens bygninger. 

 Er jeg den eneste, der synes det her ser mega hyggeligt ud? 
Kan i genkende det fra noget? Jeg har faktisk glemt hvad huset bl.a. var blevet brugt til her for nyligt!
 Ak ja, dette sted genkendte jeg ihvertfald meget hurtigt! 
Vi kom ind i en af selve bygningerne, som jo ellers var lukket (Desværre, for vi kørte lige frobi CSI optagelserne, og hvem ville ikke gerne have kigget lidt med der?). Og jeg var jo nødsaget til at klappe i mine små hænder da vi kom derind, for det var jo intet ringere end jordskælvs scenen fra Bones!
Det var himmel for lille mig som jo ELSKER Bones! Og alligevel var min første tanke: "Årh shit, vand!" og så pakkede jeg mit kamera væk. Så hvis i vil vide hvad der sker, så her der et link her til en video fra en der turde filme!
 Jeg antager, at de fleste genkender billederne fra denne gade? 
Wisteria Lane er faktisk større end jeg havde troet. Men har selvfølgelig også set overraskende lidt til serien. Havde bare forventet, at det kunne gøre mindre. Men jeg vil ikke udsætte jer for billedspam, så i får lov til at slippe med tre billeder fra den meget berømte gade (Som vi kun lige så, fordi de netop havde pakket alting sammen. Så er glad for jeg ikke var med den forrige bus!). 

Videre til det verdens berømte show! 
 Hvor folk på de grønne sæder i øvrigt fik rigeligt med vand når de ikke jublede højt nok!
 Jeg må klage lidt over Universal.. 
På både Studios turen og her til Waterworld brugte de rigeligt med ild. Og ja, ild er da meget fedt ...
Men ikke i 30 graders varme, vel!? Det var så sindsygt varmt selvom man sad et godt stykke væk. 
Det var så ulækkert varmt i en i forvejen ulækker varme. Don't do that!
 Solnedgang over LA!
 En lille tegning af mig og min veninde til min veninde!
Jeg synes den er lidt sjov! Parret der sad ved siden af os fik også lavet den flotteste tegning. Det tog mere end dobbelt så lang tid, men der var virkelig også lagt en god håndfuld detaljer i. Det var så cool!

Og det var så alt jeg havde at byde på fra Universal Studios. Jeg ville virkelig gerne fortælle jer om så meget andet, men i skulle ha' været der. Kommer i nogensinde derover, så lov mig i tager derind! Om ikke andet, så bare for at prøve The Simpsons Ride. Det er simpelthen det fedeste jeg nogensinde har prøvet! Jeg vil så gerne tilbage til LA, og Universal er en af de største grunde. Det var sgu en hyggelig dag uden alt for meget stres og jag!



03.09.2011

De sidste billeder kommer lige om snart!

Jeg har stadig en pokkers masse billeder at vise jer, men i må altså væbne jer med tålmodighed!
Egentlig var planen at lave en blog med alle de mange billeder fra Universal, men jeg fik lige en besked fra min gruppe om, at de mødes i aften. Jeg er super ringe til at gøre sådan nogen impulsive ting, men jeg gider altså ikke være hende den kedelige. Desuden har jeg sovet hele dagen, så det virker overskueligt at være sammen med mennesker igen!
De to første dage var godt nok lange, og jeg har satme sovet godt i nat skal jeg hilse at sige! Kom først op klokken 13!! Og har endda lagt og små sovet lidt her hen ad eftermiddagen også! Så om et bads tid og lidt aftensmad, så er jeg bare mega klar!

Så der kommer måske billeder i morgen! Nu må vi se.
Det bliver ihvertfald ikke i dag, for jeg har en smule meget travlt lige nu!

02.09.2011

Blåhvaler og lidt andet !

Jeg havde faktisk aldrig troet, at jeg nogensinde ville få en blåhval af se. Mig og vand er ikke skide gode venner, og derfor undgår jeg også helst både. Men da min bror lokkede med hvalsafari en af dagene i Los Angeles, så var det sgu svært at sige nej til. For det er ikke bare et dyr du lige tager ud og ser ved Vesterhavet jo!
Så jeg bed det i mig, og øjnede en chance for et "vip-med-halen" billed af en blåhval!

Her kommer et par billeder fra dagen der bød på hvalsafari og en smut forbi Santa Monica Pier!
Og nej, jeg aner ikke hvad der sker for min mund i øvrigt. 

Oplevelsen bød på hvaler i nærmest stimevis! Vi så så ufatteligt mange hvaler - og en hvalmor med en hvalunge! Min veninde Naja roste i stor grad hvalmoren, for hun vippede halen for os! Så det er nok hendes hale en af dem! Jeg har ikke styr på rækkefølgen af billeder lige nu..
Vi så også klumpfisk, men de er altså sværere at tage et billed af. Men de var der, og de er seje!
Derudover så vi sæler - som du nok har spottet - et par gange på turen. Jeg fik dog kun et billed af en af dem vi mødte ude ved havet. Der var også en god flok inde i havnen da vi sejlede ind igen.

Selvom billederne er sådan lidt"Du-sku'-nok-ha'-været-der!"- agtige, så vil jeg altså varmt anbefale, at i gør det, hvis i får mulighed for det. Tag chancen, og kom igen hvis det skuffer. For det er altså noget helt specielt at have en blåhval en 50 meter væk fra dig, så du kan mærke det vand de puster op.

Her er lige et par billeder fra Santa Monica Pier ...
 Vi prøvede lige hatte! 
- og ja, vi har fået sol i hovedet!
 Kender du det her?
Oh dear God, det er så sjovt! 
Bare en anelse pinligt, når folk samler sig for at kigge på en danse!!!