21.12.2011

Det der jul!

Vi nærmer os med hastige skridt juleaften, og jeg nyder helt sikkert ferien i fulde drag.
De sidste julegaver er pakket ind, der er kommet til og fra kort på dem, og så mangler jeg faktisk bare at pakke kufferten. Det bliver vel en gang i aften, at jeg beslutter mig for at tage tøjkrisen i hånden og finde en løsning. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal have på juleaften eller dagen efter.
Jeg har også måtte sande, at gaverne fylder det meste i min kuffert. Derfor er der med sikkerhed inden blog opdateringer før d. 25. december tidligst. For min computer kommer ikke med mig til Sjælland i julen. Så jeg er uden computer fra d. 22-25. Men de fleste sidder vel også og hygger med folk de holder af de dage, så jeg er vel næppe savnet (;

Jeg er klar over, at julen er en hård tid for nogen mennesker. Jeg håber alligevel, at dem der skulle have det hårdt denne jul, vil finde noget julefred og nogen venlige mennesker at fejre julen med. Alle fortjener en god jul, også selvom man måske ikke har en familie at tilbringe den hos, eller hvis man savner en i familien som ikke længere er i live.

Glædelig jul - sådan lidt på forhånd!
Må i få en dejlig en af slagsen :)

1 kommentar: