29.11.2011

Mandagen hvor julen kom ind i lejligheden!

Jeg har brugt min mandag på meget andet, end det jeg egentlig burde. Jeg stod op, skrev til Carina og mødte hende på AUB. Der gik vi på jagt efter bøger til vores projekt, noget jeg muligvis har fejlet ret voldsomt. Men ikke desto mindre - efter at have hygget mig med Carina hele dagen - har jeg en date med de tunge engelske bøger om hermeneutik. Håber jeg bliver bare en anelse klogere, men lige nu ser det en smule sort ud.

For at vende tilbage til noget mere positivt ....
 ... julen er nemlig flyttet hjem til mig!

Jeg snakkede med Carina om de dårlige odds i onsdagslotto, hvorfor vi begge konkluderede vi aldrig ville tilgive os selv, hvis ikke vi var med i kampen. Så vi gik i Spar efter en onsdagslotto, og så måtte jeg jo købe en skrabekalender med hjem i samme omgang! Ingen jul uden sådan en, vel?
Da min søde kæreste så kom hjem havde han en lille overraskelse til mig i form af denne Toms julekalender! Og jo tak, så har jeg mindst en skrabekalender og en chokoladekalender - så er jeg klar til jul! 

I må gerne krydse fingre for, at jeg vinder penge enten på onsdag eller på min kalender !
Nu vil jeg se Bones færdig, spise og hygge mig med hermeneutik!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar