21.10.2011

En lidt nedern blog ..

Det er virkelig ikke fordi jeg har lyst til at være en lort, men jeg har noget på hjertet der irriterer mig!
Så nu letter jeg mit hjerte, og så håber jeg at i vil forstå og acceptere det jeg skriver.

Jeg bliver altid glad, når nogen er søde at smide en kommentar til min blog. Det er super lækkert at logge ind og opdage, at en eller anden venlig sjæl har været forbi min blog for at sige hej.
MEN - for selvfølgelig er der et men ...

Når der med caps lock er skrevet, at folk IKKE skal kommentere for at reklamere for egen blog, så er det ærlig talt en smule provokerende, at folk alligevel gør det. Det værste er næsten, at hvis i bare kommenterede min blog uden reklame - så kigger jeg altid igen.
Men jeg gør det stik modsatte når folk ikke respekterer, at de ikke skal kommentere bare for at reklamere for deres egen blog - og eventuelle give away. For det er skide provokerende, at folk ikke kan respektere det jeg skriver lige over det felt, hvor folk skriver deres kommentar.

Jeg har endda oprettet en brugerlavet blog-roll, så folk kan reklamere ligeså tosset de vil for deres blog.
Det skal bare ikke gøres via kommentarfeltet til min indlæg. Kommenter for at kommentere - eller tjek hvordan du kan reklamere for din blog helt uden at provokere mig.

Jeg er ikke den eneste blogger, der er dødtræt af det.
Dem af jer der gør det, må da selv hade at opdage, at en kommentar til deres indlæg bare er en irriterende reklame for en andens blog. Man håber jo at folk har noget at sige det til man skriver - eller det håber jeg da i hvert fald. Om det så bare er et beskedent "Enig" eller "Fin blog!" eller noget helt tredje, det betyder ingenting - eller det betyder noget i den forstand, at jeg rent faktisk bliver glad for kommentaren og evt kigger tilbage på jeres blog og bliver fast læser hvis jeg lyster.
Reklamerne? De bliver bare slettet.

Jeg ved de fleste af jer respekterer det, men nu kunne jeg lige gøre et sidste forsøg på at få folk til at forstå, at reklamer bare er dumt. I skyder jer selv i foden ved at reklamere for jeres blog ...

Så drop nu jeres "Kig forbi" fordi det hjælper ikke!
Reklamer for jeres blog lige her!

På forhånd mange tusind tak. 
Og tak til alle jer som altid har respekteret det!

9 kommentarer:

  1. Jeg kunne virkelig ikke være mere enig. Jeg har oplevet to gange, at en blogger glemmer, hvem hun gør det hos og har skrevet igen.
    Og så bliver jeg ærlig talt lidt forarget, når folk sender den samme besked til alle bloggere. Thanks for shit, altså.

    SvarSlet
  2. Fedt indlæg! & hørt! Har det nemlig på helt samme måde.

    Den eneste rigtige måde at gøre reklame for sig selv på, det er at blive fast læser hos andre blogs og kommentere, når man har noget på hjertet. Så skal der sgu nok komme flere besøgende og forhåbentlig er der nogle søde bloggere, der bliver ved med at komme forbi ens blog :)

    SvarSlet
  3. Godt at vide, jeg ikke er den eneste der har det sådan!

    SvarSlet
  4. Det er altså også super træls at se på når man læser kommentarer på andres blogge og så er det bare dårlig etikette generelt :)

    SvarSlet
  5. Det er faktisk irriterende. Jeg bliver nu bare ked af det på andres bloggeres vegne, fordi jeg går ud fra at de fleste er ligeså træt af det som jeg er :P

    SvarSlet
  6. Du har helt ret!
    - Ideen ved at man kan kommentere på en blog, er da at give sin mening omkring det der er skrevet (eller, det gør jeg ihvertfald!) .. Og ikke reklamere for sin egen.. Jeg er SUPER enig med jer :o)

    SvarSlet
  7. Det er fedt at vide, at de fleste er enige.
    Alligevel måtte jeg lige slette en kommentar ved et andet indlæg, med et link til vedkommendes blog i bunden.
    Men størstedelen fatter pointen - heldigvis! :)

    SvarSlet
  8. Fedt at opdage dette indlæg! Jeg trængte bare til at få lettet mit hjerte. Tusind tak for kommentaren! :)

    SvarSlet