23.10.2011

Drømmejob?

Drømmejob. Hvad skal man ligge i det ord? Et job man faktisk kun kan drømme om, eller et job man ønsker at få i løbet af sit liv? Jeg har flere drømmejobs, alt efter hvordan man tolker det.

Mit drømmejob, jobbet man kun kan drømme om, er faktisk at ligge stemmer til tegne- og animerede film. Det har jeg altid godt kunne tænke mig, siden jeg var en lille pige.  Hvorfor? Ja, det er jo et godt spørgsmål. Måske fordi jeg altid har drømt om, at give en person i en film levende og give dem noget karakter med stemmen. Desuden ville jeg være skjult for omverdenen, og det ville jeg eller andet sted nok have det ret godt med.

Mit drømmejob, jobbet jeg drømmer om at få, er faktisk ikke så pokkers langt derfra. I slutningen af sidste måned var jeg jo til et foredrag med en gut fra Pixar. Det gav liv til drømmen om, at arbejde for Disney. Måske ikke på den kreative bane, men om ikke andet kan jeg måske få det hele til at hænge sammen. Jeg har altid drømt om at være en del af Disney på en eller anden måde - og at komme bag facaden på det firma der har bragt smil, latter, tårer og håb til en pige som mig. Efter foredraget har jeg flere gange kigget på jobopslag både hos Pixar og Disney, for at kigge på de krævede kvalifikationer  for at få jobbet. For skal man drømme stort, så ligger kærestens drømmejob i samme stat som min - og det er da virkelig ikke et skidt udgangspunkt!

Drømme er der nok af. Gad vide om de bliver realiseret en dag?
Det er svært at tage det roligt når man sidder her som 21 årig og tænker, at ens liv flyver forbi en. Men ham fra Pixar gav drømmen håb. Han så Toy Story for første gang som 24 årig, og havde aldrig tegnet eller animeret. Han gik i krig med at tegne på aftenskole, fik job i Tyskland et par år og sådan lidt gøgl frem og tilbage (Jeg har slet ikke glemt den præcise historie!) og endte med et job hos Pixar. Der har han så arbejdet i en række år, og nu overvejer han faktisk at sige jobbet op for at forfølge drømmen om at blive forfatter.
Han begyndte at følge hans første drøm som 24 årig - og så sidder jeg med tanken om, at det måske er for sent! Det virker lidt tåbeligt, men det er vel normalt i en kultur, hvor man siden 6. klasse har fået af vide, at man har travlt og skal træffe et valg her og nu! For ... what's the rush?

Billedet er fra: http://www.examiner.com/disney-in-national/d23-expo-walt-disney-studio-pavilion

Men hvis man nu skulle være realist med en knivspids drømmeri, hvad er drømmejobbet så for jer?

12 kommentarer:

  1. Jeg har aldrig specialt tænkt på et drømmejob. Jeg har altid interesseret mig for kunst . Hvor jeg bruger hele dagen på at male og tegne.

    Men nu har jeg ligget mærke til at jeg har ændret mine tanker . Jeg har lyst til at gøre en forskel for andre mennesker.
    Jeg dagdrømmer om at blive lærer og hjælpe elever så godt jeg kan. Får folk til at elske at lære.
    Men det kræver vel også jeg selv skal tage mig sammen og ikke er så doven, hvilke jeg tit godt kan være.

    Nu hvor jeg går i skole tror jeg at jeg skal gøre det op med mig selv hvad jeg har lyst. Og hvem ved ?.. Måske om 10 år så har jeg mig et job som jeg aldrig forstillede mig jeg ville have .

    SvarSlet
  2. Mimi: Well, de færreste kan jo være kunstnere på fuldtid trods alt. Så der er jo ingen grund til at opgive det helt :)
    Men lyder ellers spændende med lærejobbet! Og mon ikke de fleste når at ændre planer et par gange i deres liv? Jeg har ihvertfald ændret min ret mange gange!

    SvarSlet
  3. Jeg har både en urealistisk og en måske mindre urealistisk.
    Urealistisk: Jeg har altid drømt om at få lov til at bruge stemmen, at blive en sangerinde, eller at blive skuespillerinde.
    Mindre urealistiske: Da jeg har en stor passion for andre omkring mig har jeg ofte drømt om at blive psykolog, læge eller dyrlæge.
    Eller måske endda forfatter.
    Men lige nu ser alle mine drømme, undtagen forfatter, urealistiske ud d:

    SvarSlet
  4. Safira: Well, join :P
    Hvorfor ser det urealistisk ud?

    SvarSlet
  5. Fordi jeg lige nu har svært nok ved at kunne kæmpe mig igennem en HF, og dyrlæge og læge er vidst nok de dyreste studier, du kan komme på.

    SvarSlet
  6. Yeah, helt billigt er det nok ikke.
    Hvad med psykolog drømmen? Det kræver et højt snit, og det kan du vel stadig nå at kæmpe dig til? :)

    SvarSlet
  7. Ja, det må tiden vise. Hvis jeg klarer en ungdomsuddannelse,så er jeg stolt nok. Lige nu nøjes jeg med at tage det skridt for skridt.

    SvarSlet
  8. Skridt for skridt er også den bedste vej frem :)

    SvarSlet
  9. Når jeg tænker mig om har jeg, som altid, mange ting jeg vil her i livet og når det kommer til drømmejobbet er der derfor mange! :)

    Som dig drømte jeg som lille om at ligge stemme til Disney film, og efter jeg første gang havde set et stuntshow i Disneyland Paris ville jeg være stuntmand :P

    Men meget har ændre sig siden og nu vil jeg sådan set bare gerne bruge mine talenter og interesse indenfor marketing, sprog og kultur :)

    Jeg drømmer om at arbejde mange steder i verden, især Japan og for Disney, men vil samtidigt gerne være forfatter og lære :) Men regner med at de to sidste ting kan kobles sammen med den erfaring jeg har fået når jeg er blevet ældre ;)

    SvarSlet
  10. Well, ham gutten fra Pixar lærte at tegne som 24 årig, kom til Pixar et par år (en del nok) senere og nu overvejer han at stoppe for at forfølge drømmen om at blive forfatter :P
    Så han er vel beviset på, at man kan nå lidt af hvert!

    SvarSlet
  11. Mit drømmejob er at komme til at arbejde med ulandsprojekter og landbrugsudvikling; hands-on arbejde, hvor man virkelig kan se, at man gør en forskel for de mennesker og/eller den natur, man arbejder med. Indtil videre må jeg dog nøjes med planteforskning - men forhåbentlig kan det føre mig videre en dag :)

    SvarSlet
  12. Det lyder virkelig spændende Sheena!

    SvarSlet