Det der med at være fattig ..

.. det er sgu ikke specielt fedt, vel? Slet ikke når man har lyst til at hive en alverdens skønne strikke trøjer med hjem i skabet, fordi mine nuværende efterhånden er lidt slidte/forvasket (Ja, jeg er skide dårlig til at passe på mit tøj!). Men heldigvis er det en problemstilling jeg havde forudset i foråret, da jeg endte med hele to gavekort til HM. Nu er mit største problem bare, at jeg er for nærrig. Fordi jeg ved jo godt, at når kortet er brugt er shopping glæden ovre. Så jeg går ivrigt efter det der er billigst - og drømmer håbløst meget om alt det jeg er for nærrig til at købe!
Men jeg ender jo af og til med at komme hjem med et eller andet, og denne gang har jeg virkelig været kedelig! Jeg tror det er lidt en modstand af sommerens køb i USA, hvor jeg vovede pelsen et par gange. Så nu må det godt være simpelt og sikkert! Og det er mine to nye indkøb sgu også. Det bliver faktisk ikke mere sikkert tror jeg!

For hvad er mere sikkert end noget i sort?
Jeg er nu alligevel glade for dem. Jeg er jo heller ikke ligefrem kendt for at være den store vovehals når det kommer til tøj, så det passer vel egentlig bare helt perfekt til mig! Og hvem kan modstå en strik til 80 kr? Jeg kan i hvert fald ikke. Blusen måtte jeg også slippe 80 kr for, men den er også lige mig. Så den kunne jeg heller ikke lade blive i butikken jo.

Det er sådan nogen små ting der gør, at jeg kan overleve a være fattig. Selvom jeg, med en halvdød mobil og en konto der allerede skriger efter penge, godt nok sukker lidt efter et job efterhånden!