31/07/2011

Trods al håb var opgivet ...

Forsøgte min kæreste at give mig troen på en universitetsuddannelse. Jeg troede det var for folk med det godt gennemsnit, og allerede dengang vidste jeg, at jeg ikke kunne leve op til de gennemsnit jeg hørte om. Men han fortalte mig om det universitet han ville på. Han fortalte mig om Humanistisk Informatik. Han gav mig troen på, at jeg kunne mere end det jeg troede. Han forsikrede mig om, at jeg kunne komme ind. Han gav mig håb.
Jeg har drømt om universitetet siden jeg var mindre. Jeg ville gøre min mor stolt af mig, og så virkede universitet som et sted at gøre det. Men gymnasiet var hårdt ved mig. Fysisk og psykisk. Jeg opgav håbet om, at gøre min mor stolt med en universitetsuddannelse. Men han fik mig til at overveje det, og i foråret søgte jeg ind.
Bekræftelsen kom i weekenden. Jeg skal forhåbentlig have mig en bachelor nu.

Min mor er her ikke til at se mig. Hun så ikke mine fantastiske karakterer i 9. klasse. Eller de dårlige i 10. klasse. Eller de virkelig skuffende karakterer der alligevel endte med en rød hue på mit hoved sidste år.
Men jeg vil forsøge at gøre hende stolt. Og resten af familien. Samt mig selv selvfølgelig.

D. 1 september 2011 starter jeg.

3 kommentarer: