20.07.2011

Så er det alenetid!

Nu er kæresten taget afsted til Odense. Der skal han være de næste to uger, som arrangør for et arrangement jeg ikke orker at forklare her. Jeg regner ikke med, at nogen af mine læsere skulle være synderligt interesseret alligevel.
Det betyder også, at jeg nu er alene. Alene kan være godt, men i to uger? Jeg fungerer ikke til at være alene. Jeg lukker mig inde i en boble og glemmer både døgnrytme samt spisning. Men det er en udfordring, og mon ikke jeg klarer den alligevel? Ihvertfald ved jeg da, hvad meget af min tid skal gå med.


 
Jeg har lige været inde og svede ved tv'et, for selvom det måske ikke er den perfekte måde at bevæge sig på, så er det bedre end slet ikke at gøre noget! Og diverse øvelser og spil på Wii Fit Plus er nu ret så underholdende - også selvom man er alene.
Nu har jeg installeret Sims 3 på kærestens computer, som heldigvis blev hjemme i lejligheden. Så resten af dagen forsvinder nok mens jeg sidder her.
Så er der faktisk kun tilbage at pakke en taske til weekenden, hvor jeg har tillusket mig at komme med til Sjælland over til noget familie. Det er alligevel 4 dage, hvor jeg ikke skal tænke på mad eller penge til det. Samtidig har jeg mulighed for at hjælpe en veninde med at flytte til Albertslund, hvilket jeg faktisk er lidt glad for! At jeg kan hjælpe altså. Egentlig så jeg helst hun blev her i Nordjylland, men det hun skal læse er på RUC, og så må jeg jo bare finde mig i, at endnu en god veninde bor endnu længere væk end jeg er vant til.

Suk, jeg har kun været alene i knap en time, og jeg savner ham allerede.
Håber tiden kommer til at gå. Jeg kan ikke love opdateringer i weekenden, men jeg kan fortælle jeg tager mit kamera med, så måske er der billeder til jer når jeg kommer igen! Dem plejer folk gerne at ville se.

Jeg vil sætte mig til rette ved skrivebordet. Jeg har nemlig savnet Sims!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar