Hej verden udenfor!

Jeg savner efterhånden et liv.
Jeg har lagt syg siden søndag nu, og trods en svag fremgang, så er jeg stadig bange for, at jeg snart hoster mine lunger op. Der er bare intet at gøre ved det, for kontoen rammer snart 0 kr, eller har måske allerede ramt. Jeg kan ikke tage fra opsparingen mere, da jeg skal rejse i næste måned.
Noget som jeg er klar over, at jeg er nød til alligevel, hvis ikke jeg er frisk på mandag.
Men jeg vil ikke male fanden på væggen, så selvfølgelig er jeg frisk inden weekenden er ovre!

Havde vel egentlig forventet, at jeg allerede nu var på toppen.
Henrik er ved at være så godt som frisk, dog stadig med lidt snotten og hosten.
Kan det virkelig passe, at det skal tage så lang tid? Jeg føler mig fuldstændig frisk bortset fra lidt snot i hovedet og det faktum at jeg hoster mine lunger op med jævnlige mellemrum. Jeg savner at spise ordenlig, at tage i fitness, at shoppe, at se mennesker .... Jeg savner et liv.

Jeg tror, at jeg vil alliere mig med en kop lakrids te.
Tålmodighed er en dyd siger de.
Jeg venter utålmodigt ...... Meget utålmodigt!